Sundhed


De fleste opdrættere er meget bevidste om sundheden på de hanner og tæver, de anvender i avlen. Det gælder både i valg af linier i forhold til indavl og under opvæksten af hvalpene.

En del opdrættere undersøger og tester derfor også deres avlsdyr for flere ting, som der er mulighed for kan forekomme hos JRT, og som ikke er ønskværdige i opdrættet, bl.a.:

Patella Luxation (løse knæskaller)

Kan udføres af egen dyrlæge. Husk formularen til DKK.

DNA test for Primary Lens Luxation

Claus Bundgaard Nielsen fra Århus Dyrehospital har skrevet en meget faglig artikel om emnet. Bemærk især hans konklusion! Du kan læse den lige her.

Øjenlysning (ECVO attest)

Brug de kollektive øjenundersøgelser der regelmæssigt tilbydes. Der gives en god rabat.

Opdrætterne foretager ikke disse tests fordi racen generelt har problemer med disse ting, men for at sikre at vi fremadrettet ikke ser noget til dem – og det er iøvrigt ganske frivilligt opdrætterne gør sig den ulejlighed, idet der hverken er noget krav til disse undersøgelser eller nogen avlsrestriktioner der kræver det. Der er ingen avlsrestriktioner for JRT.

Alle undersøgelser skal ske hos dyrlæger eller laboratorier, der er godkendt til at foretage de anførte undersøgelser.

JRT er grundlæggende en gennemsund og robust lille race, der ikke lider af nogen belastende kroniske sygdomme eller har anlæg til dem.


Det anbefales også at se Agria Breed Profiles, som er en sundhedsstatistik på Jack Russell Terrier. Du kan komme til den lige her.