Den 4. december 2019, hhv. 6. januar 2020, har DKK efter ansøgninger, godkendt en brugsklasse for Jack Russell Terrierne. Kravene for deltagelse i brugshundeklasse er indføjet i DKK's udstillingsreglement for 2020 og er gældende fremadrettet.
Udstillingsreglementet kan tilgås hos DKK.
Kriterierne for at stille i Jack Russell Terriernes brugsklasse er følgende:
Hunden skal have opnået enten en 1. præmie på 400 m/3 timer schweissprøve i henhold til DKK's til enhver tid gældende schweissprøveregler, eller...
1. præmie på 400 m/3 timer kaninslæb i henhold til DKK's til enhver tid gældende sporprøveregler, eller...
Have bestået en DKK anerkendt gravprøve før den 31. december 2016.
For udenlandsk ejede hunde, der ikke opfylder ovenstående krav, gælder, at FCI's brugsprøvecertifikat skal medbringes som dokumentation for bestået adgangsgivende prøve.